Selvfølgelig er vi også altid ude og gå nogle lange ture. Dorit er et friluftsmenneske, og det er nu sjovest at være to til at gå tur med 4 hunde!
Vi besluttede os for at køre til Vesterhavet lørdag, nærmere betegnet til Børsmose strand. Der er ikke så mange sommerhuse, og man har tit stranden for sig selv. Den dag var der godt nok miltærøvelse, men mon de ikke holdt sig lidt på afstand af klitterne?
Vi parkerede bilen ved stranden og klatrede op af klitterne og gik lidt ind imod plantagen. Hundene var ellevilde og tonsede rundt.
Hertos og Corgierne
At man ikke kan se skyggen af Bara på billederne, er ledt at forklare - hun var ude og sondere terrænet.... Pludselig hørte vi motorlyde tæt på og kunne lugte diesel. Det var med at komme til havet igen og kalde på Bara. Hun skulle nødigt stoppe en flok soldater eller nogle tanks!
Men heldigvis kom hun hurtigt, og vi fortsatte ned til det dejlige vesterhav. Ikke en sjæl var nede ved stranden, og hundene kunne boltre sig uden line.
Man kan virkelig se, at hundene havde det sjovt. De var også godt trætte, da vi kom hjem.
Søndag eftermiddag rejste Dorit hjem til Horsens - øv - men jeg blev nødt til at forberede alt til det næste besøg - fra Sverige.
Hertos skytsengel
I tirsdags kom så en tæve fra Sverige, for at blive parret med mors lille Hertos. Det var godt nok lige det tidligste, og selv om hundene gjorde et ihærdigt forsøg, så kunne man dog ane, at det lige var en dag for tidligt. Vi prøvede et par gange, men opgav så for den dag.
Næste morgen kunne Hertos ikke rejse sig mere og var meget forpint. Jeg fik ham med meget besvær ud i haven, men der klaskede han sammen og ville ikke mere op. Ind og ringe til min dyreklinik i Ribe og aftale at komme om en times tid. Nu kom kunsten - nemlig at bugsere hunden fra haven hen til garagen og ind i bilen. Når jeg trak i halsbåndet for at få ham op, så skreg han højt. Jeg hentede et håndklæde, lagde det omkring maven på Hertos, og hev hans bagpart op. Lige som en trillebør gik vi langsomt hen til bilen. Heldigvis gik det.
Lige en kop kaffe, og så ned til Ribe. Min dyrlæge Jens - verdens bedste dyrlæge - bar ham ind fra bilen til røntgenrummet. Her testede han reflekser - de var OK - og for at spare hunden for flere smerter, gav han Hertos noget at sove på. Op på røntgenbordet og tage diverse røntgenbilleder af ryggen og maven. Ryggen så fin ud - ingen spondiloser eller andet. På billede af maven, som bliver taget just in case, så man dog en større ansamling af et eller andet. Vi slæbte ham over til scanning, og prøvede at se årsagen til denne udfyldning. Først skulle blæren tømmes, da den skyggede lidt rigeligt. Katheder blev lagt og blæren tømt. Efter flere undersøgelser fandt dyrlægen ud af, at det var en cyste på nyren. Den så ud til at være meget stor og skulle absolut fjernes. Før denne store operation skulle gennemføres var det vigtigt at finde ud af, om den anden nyre var i orden. Derefter skulle vi tage stilling til, om hunden skulle aflives eller opereres. Hertos blev nu helt bedøved og barberet. Man kunne tydelig se en stor bule på maven. Jeg kan huske, at jeg for et stykke tid siden syntes, at han var blevet lidt "vommet". Hertos har aldrig fejlet noget, eller haft problemer. Det at han ikke kunne rejse sig onsdag morgen skyldes sandsynligvis en dum bevægelse og et hold i ryggen eller lign. Nyren var kun et tilfældigt fund! Nå - dyrlægen fik lavet tre huller i Hertos bug, et til at pumpe luft i bughulen (for at kunne se organerne), et til kamera og lys, og et til en slags pind, for at kunne flytte lidt på organerne. Det var helt fantastisk at se. Helt tydelige billeder af alle organer, og de var fine. Også den højre nyre var helt perfekt. Så gik Jens over til plan B, nemlig at fjerne nyren. Det tog længere tid, og jeg kørte hjem med de andre hunde. Efter 3 timer ringede jeg ned til dyrekliniken og fik at vide, at Hertos havde det godt. Han vågnede meget hurtigt og var efter omstændighederne frisk. Det er et super narkosemiddel, som næsten ikke har eftervirkninger. Jens sagde, at nyren var enorm og vejede ca. 3 kg! Det er helt uvirkeligt, når man tænker på, at en sund nyre ikke fylder mere end en lille knytnæve og vejer måske 300 g! Senere om aftenen ringede dyrlægen for at fortælle, at han havde været en god tur med Hertos, og at han havde det godt, logrede med halen og endda havde slikket dyrlægens hånd.
Næste dag hentede jeg den lille patient, som nu var blevet noget tyndere. Han har altid været en slank hovawart, men nu var han pludselig kommet af med godt 3 kg på een gang. Vi gik en lille tur, og alle skulle lige hilsen på Hertos. Han var blevet en lille superstar i klinikken, og alle var vilde med ham. Dyrlægen sagde også, at Hertos havde det bedste væsen, han nogen sinde havde set hos en hund - det giver jeg ham ret i. Jens havde også gemt nyren til mig, da den virkelig var helt fantastisk stor. Se selv:
I må indrømme - den er kolonorm. Jeg har lagt en 10 kr. ved siden af, for at kunne se størrelsesforholdet. Tænk, at han kunne løbe og springe med en sådan nyre. Han har aldrig ømmet sig eller været påvirket af den. Da vi kom hjem ventede lille Nemi i løbetid, og Hertos spillede straks op til hende! Han er med ud og gå gode ture i skoven og i plantagen, spiser og drikker som altid, og har det bare godt. For at han ikke skal slikke i såret, har han fået en flot hvid T-shirt på - flot.
Man må sige, at det var heldigt, at dyrlægen har opdaget nyren - den kunne virkelig have voldt problemer i fremtiden. Tænk, hvad sådan en vandcyste kan vokse sig til.
Tæveejeren rejste til reservehannen, og Hertos må have sin første parring tilgode.
Jeg er kiste glad for, at det "kun" var en cyste, og ikke noget ondartet. En så smuk og væsensmæssigt pragtfuld hund som Hertos må gerne leve mange, mange år endnu.
Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul.
Sascha og menageriet på kennel Hova Bonde